Bilsyn

Syn af køretøjer er lovpligtigt, og skal foretages senest 8 uger efter indkaldelsen. Du får besked via e-boks.

Vores synshaller er begge godkendt af Færdselsstyrelsen, hvilket er din garanti for altid at få et syn der er tidssvarende, og lever op til gældende love og regler.

For at kunne servicere vores kunder bedst muligt, tilbyder vi både tidsbestilling, samt drive-in bilsyn.
Ved drive-in kommer du blot forbi vores synshal i Rødovre, og så klarer vi synet med det samme. Dermed kan du få synet dit køretøj når det passer dig.

Vi tilbyder syn og omsorg af både personbiler, varebiler, motorcykler, trailere, campingvogne, samt tempo 100 syn og toldsyn. Få et overblik over priser på de forskellige slags syn.
Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid, kan du kontakte os ved at ringe til 31314435 (Rødovre), eller skrive en mail til info@bilsyn.dk.

Forberedelse før syn

Når du skal ind med dit køretøj til syn, skal du hvis dit køretøj har aftageligt anhængertræk, huske at tage anhængertrækket med.
Husk at køretøjets motor skal være varm når du kommer ind til syn.

Når synet er gennemført, får du udleveret en synsrapport hvor det fremgår om dit køretøj er godkendt, betinget godkendt, kan godkendes efter omsyn eller ikke godkendt.

Forskellige typer af syn

Vi udfører flere former for syn: registrerings syn, periodisk syn, tempo 100 syn og omsyn.

Har du spørgsmål til syn af dit køretøj, kan du måske finde den på vores FAQ side, ellers er du meget velkommen til at kontakte os!

Registreringssyn
Denne type syn udføres hvis du har foretaget konstruktive ændringer ved køretøjet, eller hvis det skal indregistreres. Hvis ikke køretøjet har haft nummerplader på i et år, skal det også gennemgå et registreringssyn.

Periodisk syn
Dette et et kontroltjek af, hvorvidt dit køretøj lever op til de gældende regler for køretøjer. Synet skal foretages regelmæssigt. Hyppigheden afhænger af type af køretøj.

Omsyn
Dette foretages hvis køretøjet ikke lever op til de gældende regler under det periodiske syn.

Tempo 100 syn
Top Bilsyn er godkendt til at foretage tempo 100 syn, hvilket vil sige at vi kan syne trailere og campingvogne til en fart på intet mindre end 100 km/t
En Tempo100 undersøgelse tager ca. 30 min. i synshallen. Herefter tager det ca. 10-14 dage fra undersøgelsen er foretaget, til man har tilladelsen og mærkatet i hånden.
Husk at medbringe registreringsattesten på campingvognen/traileren, da vi ellers ikke kan foretage Tempo-100 godkendelsen.